Aktuelt

Tom Prehn betragter en stor del af sit virke som en proces, hvor hans “værker” ofte er skabt i samvirke med andre kunstnere. Jazzkvartetten, Kosmo, musikteatret, den symfoniske pop med Lystager og Madsen og en masse engagerede deltagere, og ikke mindst jamsessions … processen mod nye resultater, som skaber ny proces, hvor ny stil kan resultere. “Det er ikke pyramiderne, som i sig selv gir mennesket chancen for overlevelse på længere sigt, Karina. Det er snarere processen med at lære at bygge dem, som lagrer sig og styrker dine gener.”
Som man sagde, kvartettens musik var det strengt taget blasfemi at optage. Målet og budskabet var selve processen, snarere end det mekaniske resultat. Gruppens LP ’67 viste allerede dagen efter optagelsen kun “røgen af en halv times virkelighed i går”. Du nedfælder denne nuets musik, og allerede ved første aflytning er tiden forpasset.
Kollektivkunst var allerede i tresserne en yndet arbejdsform for Tom, og de første dæknavne dukkede op, hvor han var en af flere kunstnere – GEP som Kosmos fader, Tom Berg som ugeblads og -krimiforfatter, og sådan fortsætter det bare derudad.
– Apropos samarbejde, siger Tom, – en stor fornøjelse var det, Karina Møller, som din lærer i teori at få lov til at overvære skabelsen af dit elegante, smudslitterære og halvironiske skrift, BeRedSkABeGreb, hvor du afslører en virkelig nyhed. Kort og kontant: den fuldstændige oversigt over samtlige mulige skalaer hos den tonale kadence! Inklusive dem som griber ud efter kadencens yderste grænser.
Tilmed lader du skalaerne udføres med et jazzklaverets abegreb. Vær så venlig nu her at nævne dette smalle, men vigtige og vægtige værk! Samtidig ku vi måske liste et link ind til Oliver Prehns analoge arbejde med jazzens harmonik – www.newjazz.dk
Her får jeg chancen for at bralre løs med stof om mig selv …
– Fyr løs, Karina, fyr løs!
Du har sagt at mit basspil virker vældig godt i vores nye samspil. Kan jeg skrive det her?
– Rimeligt godt basspil, Karina, rimeligt godt. Kan man sige. Nu da det omsider er lykkedes for dig at frigøre dig fra de støvede, statsstøttede konservatoriegreb, passende til en fiktiv guldalder i Danmarks Radio, og tilmed erstatte din gamle, røde bas (med dens vandrette meninger og lodrette løgne) med et instrument, som faktisk kan spille med i den virkelige verden.
Ups. Men du HAR altså ytret en vis glæde ved trioen med Oliver og mig i vores arbejde med indspilningen af L’Homme armé I, 2015 og L’Homme armé II, 2016.
– Ja ja. Men her bør du osse nævne Jonathan Prehns flotte opsætning på Youtube med de ledsagende film, sekvenser af striber fra Kosmo
… hvor Paulina med sin farvelægning har manipuleret ”Himmelpigen” så hun kommer til at ligne Pau selv. I bruger også Himmelpigen som ikon for Youtube-stedet Prehn.
Men nu skal vi ind på dit samvirke med forfatteren Paulina Olsen og hendes fiktionslitteratur!
– Forfatterinde, hedder det nok snarere i dette tilfælde, såPaulina Olsen, selvportræt

Paulina Olsen
kvindelig, som hun dog er. Men “Olsen”, det er blot et kælenavn som hun sætter på sine danske udgivelser. Nogen synes Olsen lyder fjollet. Andre synes at det er et ærværdigt gammelt navn. Jens Olsens Verdensur og sådan. Men italienske Paulina Chigi er nærmere sandheden. I sin autobiografiske, danske roman “Pigen med Sløjfen” optræder Paulina som besjælet af gudinden Diana Nemorensis.
Danske udgivelser – herunder to romaner, som er redigeret og tilpasset dansk tænkemåde. Bl.a. med din hjælp. Bogen “A Bente & Ben”, farverigt illustreret af Ulla Kampmann, handler om musikere gennem fyrre år, hvor enhver lighed med virkelighedens personer er ubønhørligt tilstræbt. Bogen udstiller blandt andre “Tom Prehn” i forskellige roller. Din biografi og dine holdninger kan øjnes her.
– Pau har idéerne og musikken. Jeg oversætter bare. Til dansk. For hende er Danmark ganske vist kun et lille idyllisk fuglebad i slotsparken, men for mig er det sådan her – et samvær med store oplevelser – tænk, at få licens til at formidle en hel Middelhavsverden i ord!
Kan det føles lidt trangt hele tiden at formulere andres idéer, idéer udefra som ikke er ens egne?
– Sludder, tværtimod. Kunstneren må være åben for andet end sit eget. Og skærpe sin teknik, gerne på stof som virker nyt, måske endda fremmed og eksotisk. Derefter kan hans egne idéer lettere poppe op.

Ved samarbejdet mellem Tom og italienske Paulina har hun fortalt mig om en mulig ombytning af rollerne, idet hun vil redigere og oversætte nogle af Toms idéer. Foreløbig har hun restaureret og redigeret bogen Ursula og den røde lyd, og fortsætter med farvelægning og redigering af udvalgte Kosmostriber. De besøger jævnligt hinanden og som fan af dem begge, ser jeg således fremtiden lyst i møde.
Gode tunger påstår, at Paulinas danske “Paulina Olsen” dækker over flere forfattere, foruden Pau og dig?
– Du har ret, Paulina Chigi omgærder sig med nogen mystik, og hun kommer vidt omkring.
Nærmere kommer vi ikke?
– Ikke hér. Men vi oplever hende da begge særdeles autentisk – altså håndgribelig. Bosat i Rom!
Og i Nemi. Hvor hun sluger alt og alle.
– Tror du selv på det, Karina?
Nej, men det lyder godt.
– Hun sluger ikke alt. Kun alle, sukker Tom.

Så langt, der er fra USA til Japan! Og så langt, der også synes at være fra den seriøse avantgarde og til velklangen af Tom Prehns symfoniske pop. Diametralt modsat. Men Tom var i begge genrer allerede i de brølende tressere, med dette årtis drømme om total frihed og ubegrænsede muligheder. Og nu, 40-50 år efter, får begge drømme pludselig substans.
Hen over hovedet på Tom bliver hans musik med ét genopdaget, denne gang i det store udland. John Corbett, jazzkritiker bl.a. for Down Beat Magazine, modtager et bånd fra Svenskt visarkiv. Han finder Tom år 2000 og skriver til Themsen fra selskabet Atavistic Worldwide, USA:

… I got a very nice package from Roger about two months
ago, and when I put on your quartet tape I just about fell over. This
music you were making is absolutely knockout! It is a sin that much more
of the world doesn't know about it. That's what I'd like to do - let the
rest of the globe in on your secret!!!!

Præcist hvad der skete, da 60’er-kvartettens LP blev genudgivet som CD i 2001 og omsider opnåede sin mondiale distribution.
Det samme sker i 2015 med udgivelsen af CD’en Axiom fra selskabet Corbett vs. Dempsey, USA, indspillet så tidligt som i 1963.
Ekkoet fra Gruppens musik returnerede over Dammen til Skandinavien i 2016 med vinyl-genudgivelserne TOM PREHN QUARTET i Danmark og AXIOM i Norge.

Med i billedet er også genudgivelsen som CD’er af de klassiske symfoniske pop-plader “Ready to meet you” og “Love’s Labyrinth”. Først i Danmark 2006, siden i Japan 2010. Kompositioner og arrangementer af Tom Prehn, udført af herlige musikere med divaen Birgit Lystager i spidsen. De to japanske CD’er er helt trofaste mod de oprindelige LP’er, og på et indstik i det flotte cover ses desforuden Svend Åge Madsens engelske tekster for første gang på tryk. Lyden afslører en fremragende digital remastering.

På jazzrock-cd’en “DI” fra 2006 høres Tom i duo med den talentfulde trommeslager Erik Frandsen. Et lille kik ind i værkstedet på Themsen. Musikken er tilegnet Diana og gratis tilgængelig som download på siden Cyklus Diana, som Tom deler med Paulina Olsen.
“Rigtig musik er fri musik”, siger Tom og nævner i den forbindelse to indspilninger på YouTube fra nyere tid – L'HOMME ARMÉ I, 2015 og L'HOMME ARMÉ II, 2016.
Tom siger dog næppe nej tak til royalties fra fx USA, Koda-, Gramex- eller NCB-kroner m.m., når det nu skal være, men så gir han den gamle lektion – sofaens kæphest, om Europa og Vesten og magtens og kapitalens og kirkernes mammutstabler af papirmusik, som naturligvis udgør århundreders hæmsko for musikkens naturlige vejrtrækning og udvikling …
Mit navn er Karina Møller, og jeg siger pænt nej tak til næste glas LiquoreStrega.