tomprehn.dk

En dag hos Tom Prehn på Themsen
Af KARINA MØLLER

Prolog

Tom Prehn blev født i oldtiden og overlevede middelalderen. Lige nu skuer han fremad. Ud til mig gennem hoveddøren.
– Velkommen! byder Tom på Themsen, med ordene flydende i rytmisk forlængelse af mine bank med dørhammeren. I flot messing med indgraveret navn – PREHN. Anskaffet i Mississippi.
– Hov, hvorfor skriver du dét? spør han fortørnet og peger på Mississippi i mit print. – Støj, Karina, støj. Selv en nysgerrig læser behøver da ikke vide, at jeg naturligvis har rejst kloden flad. Straks sætter du mig i kategori med nogen, som vigter sig med småting. Uvedkommende info, Karina! Og Themsen, hvad i alverden er det, læseren ved jo ikke …
Jo, det ved hun nu, det står jo lige hér! “Themsen”, kælenavnet for din adresse i Risskov. Themsvej 16. Hvilken musiker med respekt for sig selv har da ikke besøgt Themsen. Kælenavnene skal med. Det bestemmer jeg. Husk, min opgave er ganske klar – at give dette interview til din hjemmeside, med lidt biografisk stof og holdning til musik.
Tom lægger printet fra sig på sofabordet foran os. – Du trænger til et sprogligt støjreduktionsprogram, mumler han med tilstræbt skuffelse.
– Denne prolog – den handler allerede mere om sig selv end om mig.

Som min gamle musiklærer har Tom, jeg ved ikke hvor mange gange, indprentet mig værdien af kunstens distance, og iagttagelse af sig selv. Metaaspektet, som han kalder det. Det gælder vel også for en ung, ivrig skribent som mig der skriver dette. Lad mig da fortsætte ufortrødent!
Jeg HAR skam taget eksamen, meddeler jeg stolt og fortsætter. – Nu må du gi slip og gi mig lov. På MIN måde. Og du skal bare godkende dét her, som det nu bliver!

Tom kigger mit print igennem igen, mange sider. Han indrammer nogle afsnit med blyant, nikker modstræbende og serverer en LiquoreStrega ved sofaen, 40 % vol. – Nul pjank, siger vi samstemmende. Det gamle, nybetrukne sofaarrangement præger vores ende af den aflange stue, med flyglet i den modsatte ende, testeret til lille Tom af storesøster Gerda.
Gerda Neumann. Sådan en søster forpligter vel?
– Det sagde DU, siger han studst, – og du er velkommen til at starte op med noget andet! Uden at prikke til mig.